Proshop er fyldt med gode mærkevarer


Golftøj, -sko og tilbehør

Hvis din bag har set bedre dage, eller du trænger til en ny polo at spille i, kan du besøge vores Proshop, der ligger lige ved siden af receptionen i Lübker Lodge. Her kan du finde alt det, du har brug for på banen – og mere til.

I Proshoppen forhandler vi kvalitetstøj, -sko og -udstyr. Titleist, Footjoy, Callaway, Ping, Srixon og Ecco er blot nogle af de kvalitetsmærker, vi kan tilbyde i forretningen. 

Du kan i Proshoppen også finde tilbehør såsom pitchform, ball markers, et væld af spændende logo-produkter og meget mere. Hvis du er på udkig efter et produkt, du ikke umiddelbart kan finde i butikken, skal du blot rådføre dig med vores dygtige personale, som kan hjælpe dig.

 

Ecco Shoe Fitting      
Man får hurtigt gået rigtig mange skridt, når man bevæger sig rundt på golfbanen. Ømme fødder kan bremse spilleglæden, og det er derfor vigtigt, at man er iført et par gode sko, der kan give fødderne bedst mulig komfort.

En gang om året får Lübker Golf Resort besøg af vores ECCO-ekspert, som kan tilbyde en personlig Shoe Fitting i vores Proshop. Der findes utallige fodformer, og derfor er det nærmest umuligt at finde en sko med perfekt pasform, som kan passes af alle. Til ECCO Shoe Fitting er det muligt at få foretaget mål af dine fødder, som herefter tilpasses den præfabrikerede bredde, så skoens pasform passer perfekt til netop din fod – og skulle fødderne alligevel blive ømme efter træning, kan vi tilbyde en skøn fodbehandling i Lübker Square.

Vores Proshop følger receptionens åbningstider.