NYHED! Trackman Range hos Lübker


Endnu mere og endnu bedre golf!

Udover opgradering af vores træningsområde med lys på både par 3-banen og driving range, overdækkede udslagsbåse samt markedets bedste 2-piece range bolde har Lübker nu også investeret i Trackman Range. På 20 båse, hvoraf de 6 er overdækkede, kan radarteknologien hjælpe dig til optimering af dine slag og derudover gøre golftræningen endnu sjovere, når du samtidig får adgang til en række underholdende spil samt virtual golf.

Optimer din træning uden gætteri

Præcise målinger på slagets længde og retning

Radarteknologien fra Trackman giver dig nøjagtige oplysninger omkring dine golfslag på rangen – såsom totallængde, spin, højde, retning og carry. Disse data får du serveret på din telefon, tablet eller via 27” HD touch skærmene på rangen.

Her kan du se, hvor langt du slår med de forskellige jern og køller, og dette kan være en særdeles god info at have, når du står på runden og skal optimere dit spil. 

Du skal acceptere marketing-cookies for at se denne video.

Practice | Spil | Virtual golf

Den ultimative Trackman Range oplevelse

Trackman Range, som er for spillere på alle niveauer, gør det muligt at få øjeblikkelig feedback på din golftræning, samtidig med at du får adgang til en række underholdende spil.

PRACTICE → Finjuster dit golfspil med træningsværktøjerne: 'Range Practice', 'On Course Practice' og 'Find My Distance'.

SPIL → TrackMan Range har en række spil, der udover at være underholdende, også hjælper dig til at udvikle dit spil. Tag udfordringen op på egen hånd, eller dyst med dine venner i 'Bulls Eye', 'Capture The Flag', 'Hit It!' eller 'Closest To The Pin'.

'Closest To The Pin' er tilgængelig via IPad eller in-bay skærmene.

Spil Lübker Golf Course på simulator

Virtual golf på de bedste baner

Spil golf på ikoniske virtuelle golfbaner. Du kan vælge mellem et udvalg af baner, der løbende udskiftes via Trackmans ekstensive bibliotek af verdenskendte baner, såsom Liberty National, Royal St. Georges og Wentworth. I biblioteket over topklasse golfbaner findes naturligvis også Lübker Golf Course, så du kan faktisk ’snyde’, og spille en simulatorrunde på rangen, inden du går ud på den virkelige bane.

Virtuel Golf er tilgængelig, når du spiller via IPad eller in-bay skærmene.

Du betaler kun for træningsboldene

Spil via din mobil, tablet eller via touch skærme på rangen

Hent Trackman-appen til din mobiltelefon eller tablet fra App Store eller Google Play. Har du brug for assistance, så er du velkommen til at henvende dig i Golf Front Office.

Det koster ikke ekstra for at benytte Trackman Range. Der skal kun afregnes for træningsboldene.

Vores driving range er åben for både medlemmer og greenfee-gæster.
Medbring egne golfkøller.

Få glæde af golfspillet både sommer og vinter

I Lübker Indoor med 2 Trackman golfsimulatorer kan du holde golfformen ved lige og træne i al slags vejr – indenfor hele året.