Ophold på Lübker
Info og betingelser
Generelle betingelser for grupper
1) Aftalens parter
Disse lejebetingelser gælder ferieboliger formidlet gennem Lübker Golf & Spa Resort. Lübker Golf & Spa Resort er ikke ejer af ferieboligerne, men udelukkende formidler af lejemål og agerer som formidler i eget navn over for lejer. Lübker Golf & Spa Resort er lejers kontraktansvarlige partner og driver udlejningen gennem henholdsvis: Ferieboliger beliggende på Lübker Allé, 8581 Nimtofte og ferielejligheder beliggende på Trent Jones Allé, 8581 Nimtofte.
2) Bestilling og betaling
Lübker Golf & Spa Resort fremsender, ved lejeaftalens indgåelse, bekræftelse og opkrævning til lejer.
50% af den samlede pris betales senest 10 dage efter modtagelse af bekræftelsen.
Restbeløbet betales senest 30 dage før ankomst, medmindre andet er aftalt. Ved booking mindre end 10 dage før ankomst indbetales beløbet omgående. Indbetales totalbeløbet ikke som angivet ovenfor, er Lübker Golf & Spa Resort berettiget til at annullere lejemålet.
3) Afbestilling
Før opholdets begyndelse (ankomstdato) kan lejer til enhver tid afbestille lejeaftalen. Afbestilling skal ske via mail til booking@lubker.com. Afbestillingen er først gældende når denne er bekræftet af Lübker Golf & Spa Resort. Ved afbestilling gælder følgende vilkår:
- Indtil 30 dage før ankomst betales et afbestillingsgebyr på 500,- kr.
- Fra 30 dage, til og med ankomstdagen eller senere, samt ved udeblivelse, betales hele opholdets beløb.
4) Ændringer af lejeaftalen
Ved over 4 uger til lejemålets begyndelse imødekommer Lübker Golf & Spa Resort så vidt muligt lejers ønske om ændringer i lejeaftalen. I denne forbindelse opkræver Lübker Golf & Spa Resort et ændringsgebyr på 500,- kr. Senere ændringer kan kun foretages som afbestilling af lejeaftalen jf. punkt 3.
5) Lejebetingelser
Det påhviler lejeren, og dennes gæster, at behandle ferieboligen samt de omkringliggende arealer med hensynsfuldhed og sikre, at der ikke forårsages skade. Lejer er endvidere ansvarlig for, at lejer og dennes gæster ikke er til gene for andre på Lübker Golf & Spa Resort. Ferieboligen samt tilhørende grund må ikke beboes af flere personer end det antal, der fremgår af bekræftelsen. Skiltning og eventuelle anvisninger fra personalet skal respekteres. Lübker Golf & Spa Resort forbeholder sig retten til at kræve erstatning for beskadiget inventar i boligen. Sker der beskadigelse af inventar, skal dette straks meddeles til receptionen ved Lübker Lodge eller Lübker Square.
6) Ankomst fra kl. 15.00
Ankomst kan ske uden yderlige formaliteter fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Kort før ankomst vil du modtage adgangskode* til boligen. Tast adgangskoden til din bolig efterfulgt af symbolet ”åben hængelås”, og du har herefter adgang til boligen. *Koden fremsendes dog først, efter betalingen ifølge bekræftelsen er registreret.
7) Afrejse senest kl. 10.00
Afrejse sker senest kl. 10.00 på afrejsedagen. Slutrengøring af boligen er inkluderet i prisen. Lejer er selv ansvarlig for oprydning, opvask og tømning af opvaskemaskine ved afrejse. Luk vinduer og døre, sluk lys og tast koden til din bolig efterfulgt af symbolet ”lukket hængelås”. Benyt venligst containere til affald. Containerne er placeret ved Lübker Lodge (ved hovedindgangen), ved Lübker Square (ved boldbanen) samt ved Lübker Allé 120 i Syd.
8) Adgang til området
Ved ankomst efter kl. 22.00 eller før kl. 06.00 er bommen til resortet lukket. For indkørsel indtastes den oplyste kode på tastaturet ved bommen. Udkørsel kan foretages uden kode.
9) Boligens og hovedbygningernes placering
Bolig nr. 1-100 er placeret på Lübker Allé, DK-8581 Nimtofte (ved Lübker Square). Alle boliger nummereret med tal fra A-I er placeret på Trent Jones Allé 3, DK-8581 Nimtofte (ved Lübker Lodge). Mellem de to hovedbygninger må der påregnes ca. 700 m. til fods i vores naturskønne område gennem golfbanen. Af sikkerhedsmæssige årsager skal kørsel i bil foregå uden om resortet og golfbane (ca. 5 km). Find vej her
10) Café & Restaurant
Besøg Square Café & Lounge, beliggende i Lübker Square eller Brasserie Lübker, beliggende i Lübker Lodge. Se menuer med mere her
11) Wi-fi & TV
Koder til wi-fi findes på bagsiden af hoveddøren til boligen. Flere lejligheder benytter separat DTV-boks. Tryk ’DTV’ på fjernbetjeningen og vent 10 sekunder.
12) Wellnessophold
Ved køb af wellnessophold har du daglig adgang til Lübker Square, herunder Spa & Wellness, Subtropisk Bad og Fitness. Du har adgang til Spa & Wellness en gang på alle dage i dit ophold, også på ankomst- og afrejsedagen - dette er dog IKKE gældende i tilbudspakker. Du har desuden mulighed for at tilkøbe professionelle krops- og ansigtsbehandlinger.
Bemærk: Aldersgrænsen for Spa & Wellness samt fitness er 15 år.
13) Golfophold
Ved køb af golfophold, har vi som oftest booket tee times til dig/ jer på forhånd. Se tee times i bekræftelsen eller i golfbox. I golfsæsonen (marts til oktober) bedes du henvende dig i receptionen i Lübker Lodge på Trent Jones Allé 3 for tjek ind, udlevering af scorekort samt diverse golfrelaterede informationer. Golfbanen er en resortbane, derfor anbefaler vi, at man lejer og forudbestiller golfcart til runden. Golflektioner ved vores PGA Pro træner kan tilkøbes. Ved køb af et golfophold har du også mulighed for at tilkøbe entré til Lübker Square - Spa, Wellness til en fordelagtig pris. Book i receptionen eller på wellness@lubker.com.
Bemærk: Golfsko og golfbags er IKKE tilladt i boligen.
14) Åbningstider
Se aktuelle åbningstider for Golf, Spa, Subtropisk Bad, fitness og restaurant her
15) Rygepolitik
Alle boliger er røgfri, gælder også e-cigaretter. Ved rygning udenfor skal de opstillede askebægre benyttes. Der må ikke efterlades cigaretskodder på stier eller i naturen.
16) Persondata
Ved booking af en bolig i Lübker Golf & Spa Resort gemmer vi personlige oplysninger et år efter afrejse. Ved ja tak til markedsføring – eksempelvis nyhedsbreve – gemmer vi data, så længe der er samtykke. Få overblik over hvilke oplysninger, vi gemmer, og hvordan et samtykke kan trækkes tilbage her
17) Reklamation og mangler
I tilfælde af mangler eller fejl i boligen er lejer forpligtet til hurtigst muligt, og senest 12 timer efter ankomst, at underrette receptionen, så fejlen kan udbedres. Såfremt lejer forlader boligen før lejemålets udløb, uden forudgående aftale med Lübker Golf & Spa Resort, sker dette for lejers egen regning og risiko. Hvis mangler eller fejl først påberåbes efter lejemålets ophør eller ved afrejse, fortaber lejer sig retten til at gøre krav gældende om erstatning eller forholdsmæssigt afslag i prisen.
18) Force majeure
Såfremt lejemålet forhindres pga. force majeure (naturkatastrofer, strejke, krigsforhandlinger, optøjer, terror mm.) er Lübker Golf & Spa Resort ikke erstatningspligtig for afbrudte/ikke gennemførte ophold.