Kom i form hos Lübker


Hos Lübker Square er der rig mulighed for fitness til alle, der ønsker at styrke kroppen eller få øget konditionen. Du finder bl.a. løbebånd, crosstrainer, romaskine, cykler, rygtræner og mange andre maskiner i vores center. Derudover tilbyder vi naturligvis frivægte, styrketræningsmaskiner og kabelstationer.

Subtropisk bad

Holdtræning i vand

Vi starter ny sæson af holdtræning op i Lübker Square 4 gange om året. På programmet er blandt andet Aqua Fitness, Babysvømning og meget mere.

En sæson består af 8 undervisningsgange. Alle vores hold er meget populære, så du skal være hurtigt ude for at få en plads. Booking foregår online.

Subtropisk badeland, vand træning

Humor og smittende energi

Vi tilbyder forskellige former for holdtræning med dygtige instruktører, som kan udfordre dig og din krop. Vil du gerne i bedre form og træne mere – og samtidig have et smil på læben imens? Humor og smittende energi danner rammerne for en god og sjov træning.

 

Nye holdforløb starter i uge 3

Tilmeldingen er nu åben – vi ser frem til at byde dig velkommen!

975,- 8 gange | 60 min.
Torsdag kl. 19.00-20.00

NYHED: Flowfulness

Underviser: Lone U. Elmstrøm 
| VOKSNE | for alle niveauer

Oplev en unik kombination af afspænding og mindfulness med inspiration fra yoga, massage, meditation og watsu – alt sammen i det varme vand i vores subtropiske bad. Du vil blive guidet gennem blide øvelser, der hjælper med at løsne spændinger i både krop og sind.

Øvelserne udføres primært i par, hvor I skiftes til at være hjælper og modtager, ofte med ørene under vand for en særlig sanselig oplevelse. Der vil også være øvelser, som udføres alene eller i fællesskab med hele holdet. Har du ikke en partner, finder vi en makker til dig på holdet.

I dette trygge fællesskab skaber vi en atmosfære, hvor du både kan give og modtage ro og velvære gennem blide, flydende bevægelser. Du behøver hverken kunne svømme eller flyde for at deltage.

Flowfullness afvikles efter lukketid for en mere intim og rolig oplevelse. For ekstra komfort kan du medbringe næseklemme og ørepropper.

Saunagus hos Lübker
1.100,- 8 gange | 120 min.
Onsdag kl. 19.00-21.00

Gå til Gus

Gusmester: Lone U. Elmstrøm
| VOKSNE | 

2 timers Subtropisk Bad inkl. 2 guidede saunagus samt snacks
Oplev en luksuriøs saunagus, hvor gusmesteren skaber en varm og velduftende atmosfære ved at afdampe ægte æteriske olier på ovnen. Lone Ussing Elmstrøm, tidligere Danmarksmester i showgus, leder disse sessions, hver med unikke temaer. I løbet af disse aftener vil du opleve både en dybdegående detox for kroppen og en forfriskende sanseoplevelse. 

Vigtigt: Hvis du har en kronisk lidelse, anbefales det at konsultere din læge, før du deltager i saunagus.

875,- 8 gange | 45 min.
Mandag kl. 18.45-19.30

Aqua Stabilitet

Underviser: Ritta Hedegaard
| VOKSNE | for alle niveauer

På Aqua Stabilitet er humoren i højsædet, samtidig med at hele kroppen arbejdes grundigt igennem. Vi arbejder med bevidst spænding og bevidst afslappelse. På denne måde bliver man vel vidende omkring de uhensigtsmæssige spændinger og vaner, som vi har tilegnet os, forårsaget af vores arbejde eller de skavanker, vi måske har. Gennem ledsagende teori til de praktiske øvelser opnås øget kropsforståelse og kropsbevidsthed. Øvelserne giver kroppen elasticitet og øget stabilitet på samme tid.

Holdet er meget velegnet til dig der måske har gennemgået en hofte-, knæoperation eller lignende. Vi skal have det sjovt og få os en aha-oplevelse med, hvad vi kan udrette med vandets udfordringer.

875,- 8 gange | 45min.
Torsdag kl. 09.00-09.45

Aqua Træning

Undervisere: Ritta Hedegaard & Merete Stolze
| VOKSNE | for begyndere og let øvede

På Aqua Træning arbejder vi med styrke, stabilitet og balance i vandet. Vi starter med lette øvelser uden redskaber for at stimulere kredsløb og puls og få musklerne varmet op. Ved brug af redskaberne i vandet (vægte, slanger og plader i skummateriale) udfordrer vi kropsbevidsthed og balance, samtidig med at muskel- og ledbevægelse stimuleres og øges. Øvelserne og oplevelsen af kroppens lethed i vandet.

Den efterfølgende udstrækning og afspænding i det runde boblebassin giver psykisk og fysisk velvære og en god start på dagen.

Babysvømning
875,- 8 gange | 30 min.
Mandag kl. 10.15-12.30

Babysvømning hold 1-3

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BABY | ca. 3-12 måneder

Babysvømning har mange gavnlige effekter for både barn og forældre. Underviseren arbejder ud fra det enkelte barns behov, og tilstræber at give barnet (og mor/far) en god og tryg introduktion til vand.

For barnet: Forbedrer barnets fornemmelse af egen krop, forbedrer muskeltonus samt koordination, skaber tryghed ved vand, udvikler barnets selvstændighed og lægger en stabil grobund for barnets fremtidige svømning.
For forholdet mellem barn og forælder: Øger tilknytning og forbedrer evnen til at tolke barnets signaler, forstærker kommunikationen mellem barn og forældre, styrker barnets følelse af tryghed og sikkerhed hos forældren og giver nærvær og gode oplevelser sammen.

OBS: Babyer og blebørn skal altid bære badeble OG en tætsiddende blebadebuks godkendt til formålet.

Subtropisk badeland
700,-/875,- 8 gange | 30/45 min.
Mandag kl. 16.30 & Torsdag kl. 16.15

Leg & Plask hold 1+2

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| SMÅBØRN | ca. 1-3 år

Dette hold er for småbørn, der helst vil lege og gå på opdagelse. Vi vil alligevel lave en masse bevægelser, som er grundlag for svømning. Vi skal hoppe og plaske, boble og sparke, dykke lidt og synge en masse sanglege.
Jeg ser børnene i øjenhøjde og varierer udfordringerne derefter.

I denne periode opdager børnene deres frie vilje så undervisningen bliver ikke altid så struktureret. Det bliver larmende og kaotisk, men det er altid godt at være i vandet.
Der skal en voksen med i vandet.

OBS: Babyer og blebørn skal altid bære badeble OG en tætsiddende blebadebuks godkendt til formålet.

Subtropisk badeland
875,- 8 gange | 45 min.
Mandag kl. 17.15 & Onsdag kl. 16.30

Hop & Spring hold 1+2

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| SMÅBØRN | ca. 3-5 år

Dit barn er klar til dette hold, når det selv springer i vandet og kan svømme lidt rundt med bælte eller svømmerør. Mor og far er stadig nødvendige men her vokser selvstændighedsfølelsen. Vi vil lege indianere, fange legetøj, køre bil og begynde at dykke efter ting.

Nu er det tid til at købe et par gode briller til dit barn. Det bliver sjovt og udfordrende og giver selvtillid hver gang der læres noget nyt.

Der skal en voksen med i vandet.

875,- 8 gange | 45 min.
Tirsdag kl. 16.00-16.45

Tryg ved vand

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BØRN | for uerfarne/usikre børn ca. 5-8 år

Dette hold er for børn som ikke bryder sig om at få hovedet under vand eller slippe bunden. Det er for de usikre eller ukoncentrerede børn, og for dem der endnu ikke er klar til fælles beskeder på et begynderhold.
Vi vil lege med alle de grundlæggende principper: Balance, at flyde, at puste ud under vand, at hoppe op fra bunden, at hoppe ned i vandet og at dykke for at blive tryggere i vandet.

Så vil vi selvfølgelig også øve nogle svømmebevægelser. Det bliver svært men sjovt og det giver selvtillid hver gang noget lykkes.

Der skal være en voksen med i vandet, og I må meget gerne begge have velsiddende briller på (gå efter briller med en bred gummikant der suger sig fast til ansigtet uden remmen).

Subtropisk badeland
875,- 8 gange | 45 min.
Tirsdag kl. 16.45-17.30

Svømning for øvede niveau 1

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BØRN | ca. 6-8 år
Dette hold er for børn, der er glade og trygge i vand, og som kan "svømme" en smule selv. Dit barn skal kunne forstå og udføre en fælles besked, ellers skal du vælge "Tryg ved Vand" eller "Svøm & dyk". 

Vi vil lege og øve en masse teknik som forberedelse til crawl, rygcrawl og brystsvømning, men der bliver også tid til at dykke og lave vandkamp. Uden leg, ingen indlæring. Det bliver sjovt og sejt, og det giver selvtillid at svømme selv.

Dit barn skal have velsiddende briller med og også meget gerne bløde svømmefødder.
Der skal være en voksen i vandet til at hjælpe med de nye teknikker og rose hvert forsøg.

875,- 8 gange | 45 min.
Onsdag kl. 17.15 & Torsdag kl. 16.45

Svøm & dyk hold 1+2

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BØRN | ca. 5-7 år

Dit barn er klar til dette hold, når det kan svømme lidt med hovedet under vand og gerne dykker efter ting. (Ellers skal du vælge "Tryg ved vand".) 
Nu skubber børnene ofte de voksne væk, for de vil selv - og det skal de have lov til! Vi vil lære at komme op efter luft, så vi kan springe i den dybe ende. Vi vil øve os i at flyde, så vi kan lære at svømme, og vi vil træne raket-start og delfin-dyk.

Velsiddende briller er nødvendige og dette er et godt tidspunkt til at overveje bløde svømmefødder til jul eller fødselsdag. Det bliver spændende at se dit barn løsrive sig og imponere dig.

Der skal en voksen med i vandet.

875,- 8 gange | 45 min.
Torsdag kl. 17.30-18.15

Svømning for øvede niveau 2

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BØRN | ca. 7-9 år
Dette hold er for børn der er glade og trygge i vand og som kan "svømme" en del selv. 
Vi vil øve en masse teknik og prøve at svømme længere, dykke dybere og lave flere kolbøtter. Jeg vil gerne lære børnene at svømme rigtig crawl, rygcrawl og brystsvømning men der bliver også tid til at lege og lave vandkamp. Uden leg, ingen indlæring.

Det bliver sjovt og sejt og det giver selvtillid at svømme selv.

Dit barn skal have velsiddende briller med og også meget gerne bløde svømmefødder.
Der skal 1 voksen med i vandet.

875,- 8 gange | 45 min.
Tirsdag kl. 17.30-18.15

Svømning for øvede niveau 3

Underviser: Lone U. Elmstrøm
| BØRN | ca. 8-10 år

På dette hold sætter jeg og børnene ambitionerne op. Nu svømmer vi smadder flot crawl og rygcrawl, så vi studerer brystsvømning og butterfly. Vi vil teste vores personlige rekord i Bund-raketter, se hvor mange ringe vi kan indsamle og dykke langt igennem Tangskoven.

På dette hold vælger børnene ofte, at de voksne bare kan sætte sig op i boblebadet (øv, hva'), men du er stadig vigtig, når der skal klappes.

Det vil være perfekt hvis børnene har bløde svømmefødder med.

875,- 8 gange | 45 min.
Onsdag kl. 18.30-19.15

Sund & Sjov Motion

Underviser: Lone U. Elmstrøm 
| VOKSNE | for alle niveauer

På Sjov & Sund Motion får du kropstræning via øvelser der udnytter det prægtige element: vand. Vi vil udnytte opdriften (du vejer i vandet ca. 1/7 af din vægt) til øvelser, der er tunge på land. Vandets turbulens og strømninger vil styrke vores balance og stabilitet. Vandtrykket på kroppen styrker blodomløbet og vores åndedræt.
Det varme vand blødgør leddene og giver større bevægelsesfrihed. Holdet ligger efter åbningstiden og giver os dermed ro, tryghed og fællesskab.

Der vil være højt tempo, højt humør og masser af udfordringer. Der vil også være langsomme stræk og afspænding. Instruktøren er uddannet kropsterapeut hos Body Self Developments System og har 20 års erfaring med forskellig undervisning på land og i vand.


BEMÆRK vedr. børnesvømning: Når dit barn når omkring 10-års alderen kan vores underviser (og bassinstørrelsen) ikke udfordre dit barn mere, så her vil vi anbefale at kigge efter anden type svømmeundervisning.

Skriv dig på venteliste

Hvis der ikke er flere ledige pladser på det hold, du gerne vil deltage på, så kan du skrive dig op på en venteliste, og vi vil kontakte dig, såfremt der kommer afbud.