Velvære, forkælelse og luksus


I Lübker Spa kan man finde et væld af skønne spafaciliteter såsom dampbad, fodbadsfontæne, spabade og sauna. Her er alt, hvad der skal til for at give vores besøgende en udsøgt oplevelse og et afbræk fra hverdagens trummerum. Vores imponerende spaområde danner rum for velvære, forkælelse og luksus – træd indenfor og mærk øjeblikkeligt den ro, der hviler over alle Lübker Spa's lokaler.

SPAENTRÉ FRA 350,-

Ved køb af entré får du adgang til spa- og fitnessfaciliteterne i 3 timer.

Spa faciliteter hos Lübker

Spabuffet

I vores hyggelige pejsestue finder du en spabuffet, som byder på frisk frugt, koldt drikkevand – både med og uden kulsyre – samt skønne teer. Især vores egen te, Lübker Cool Mint, er populær. Skulle du fristes til at nyde teen derhjemme, kan den købes i shoppen.

Spabad med bobler

I spagrotten finder du det store spabad, som blidt, med vand og bobler, masserer din krop. Kombinationen af massagen og varmen fra vandet, blødgør dine muskler og led og øger blodcirkulationen. Spabadet er et oplagt sted at nyde et glas bobler, som kan bestilles hos personalet.

Dampbad med lysterapi

Læn dig tilbage, træk vejret roligt og mærk dampens egenskaber. Dampbadet er skønt at starte i, og varmer hele kroppen op til de efterfølgende badefaciliteter. Duften kommer fra eukalyptus, der er kendt for sin rensende effekt på luftvejene. Dampen blødgør huden, åbner porerne og anbefales fx inden en behandling.

Spa faciliteter hos Lübker

Rainshowers

De store brusehoveder kan indstilles til enten en blød og afslappende regn, eller en kraftig vandstråle, som kan bearbejde nakke- og skuldermuskulatur. Et varmt skyl øger blodcirkulationen i hele kroppen, og et koldt skyl sætter skub i kredsløbet, ligesom der sættes skub i udskillelsen af affaldsstoffer.

Kneipp

I hydroterapi – den berømte kneippkur – anvendes varmt og koldt vand. Vekselvirkningen mellem varme og kulde har en positiv effekt på kredsløbet og på kroppens selvhelbredende egenskaber. Gå langsomt fra varmt til koldt vand, og gentag til du mærker en kriblende følelse i fødder og underben. Stenene påvirker reflekszonerne i fødderne og giver samtidig en stimulerende fodmassage.

Fodbadsfontæne

Fortsæt omsorgen for dine fødder med et skønt fodbad, ved den hyggelige fodbadsfontæne. I vores shop ved receptionen kan du købe badesalt og -olie, som med fordel kan tilsættes dit fodbad. En saltscrub kan også anbefales til massage og eksfoliering af underben og fødder.

Hvileområde med varme liggestole

I hvileområdet med den smukke naturudsigt, kan du læne dig tilbage i vores varme liggestole og nyde roen. Hvileområdet er også oplagt til at anvende en ansigtsmaske. Se vores udvalg af ansigtsmasker i shoppen ved receptionen.

Sauna

I det stemningsfulde finske saunaområde, kan du nyde varmen i saunaen. Jo højere du placerer dig på bænkene, jo varmere er din sauna-oplevelse. Krydr oplevelsen og øs lidt saunavand på de varme sten – den varme luft sætter stofskiftet i gang og virker udrensende og afslappende. Vores saunavand indeholder æteriske olier med duft af enten lavendel eller pebermynte.

Vi tilbyder saunagus på udvalgte dage.

Saunagus
Spa faciliteter hos Lübker

Finsk pejsestue

De rustikke træborde og -stubbe, der omgiver den varme pejs, skaber hyggelige rammer for samvær og afslapning. Ved pejsen kan du også nyde drikkevarer fra caféen, som kan bestilles ved et ring på klokken ved spabuffeten. I den afskærmede hyggekrog kan du fx slappe af med en god bog.

Vildmarkskar

Hop i et af vores tre dampende vildmarkskar og nyd de smukke omgivelser og den fantastiske udsigt fra Lübker Rooftop. Dette er også et godt sted at skåle i fx et glas bobler eller nyde en kold øl.

Koldtvandskar

I Finland foregår afkølingen i en snedrive, i en sø eller i havet. Ved siden af de varme kar er derfor placeret et koldtvandskar, så det karakteristiske, finske kolde gys kan opleves. Når kroppen omsluttes af det kolde vand, trækker blodkarrene sig sammen igen. Det sætter skub i kredsløbet, og der transporteres mere iltet blod rundt til kroppens muskler og organer, ligesom der sættes skub i udskillelsen af affaldsstoffer. Den kraftige stimulering giver en dyb afspænding og velvære. Det kan også anbefales at tage et koldt dyp efter en tur i den varme sauna.

Spa faciliteter hos Lübker

Koldtvandskaskader

Trænger du til en afkøling, så hiv i tovet og oplev endnu et koldt gys. Vandet sætter gang i blodcirkulationen og efterlader dig dejlig frisk. Vandkaskaderne er ligeledes gode i kombination med saunaen. Bemærk at kaskaderne fjernes under frostvejr.

Luftfoto af Lübker Spa

Liggestole på rooftop

På dage hvor vejret tillader det, har du mulighed for at nyde solen og tage et hvil i liggestolene. Bliver varmen for meget, så tag et koldt skyl ved koldtvandskaskaderne eller hop i koldtvandskarret.

Behandlerlounge

Nyd en stille stund før og efter din behandling i vores behandlerlounge. Det er også her, du i forbindelse med en behandling får serveret en Amazing Treat med en rawbite, en ingefærshot og en Herbal Infusion te. Vores behandlinger bliver udført med plejende produkter fra bl.a. det danske mærke Amazing Space og i behandlingsrum, hvor der er kælet for indretningen, atmosfæren og oplevelsen.
Læs mere om vores behandlinger her

GRATIS v. køb af entré til Spa & Wellness

Fitnessfaciliteter

Du finder bl.a. løbebånd, crosstrainer, romaskine, cykler, rygtræner og mange andre maskiner i vores center. Derudover tilbyder vi naturligvis frivægte, styrketræningsmaskiner og kabelstationer.

Krops- og ansigtsbehandlinger

Lübker Spa tilbyder professionelle behandlinger og massager i vores behandlerlounge, hvor velvære og genetableringen af energi og balance er i fokus.

 

Vigtig information

Afbudsbetingelser

Afbudsbetingelser for spaentré og behandlinger

  • Afbud tidligere end 24 timer før aftalt tid: 100% tilbagebetaling.
  • Afbud 24-12 timer før aftalt tid: 50% tilbagebetaling.
  • Afbud senere end 12 timer før aftalt tid eller ved udeblivelse: Ingen tilbagebetaling.
Afbud eller ombooking kan ske til:

wellness@lubker.com | tel. +45 3840 8000

GENERELLE BETINGELSER

  • Man skal være fyldt 15 år for at benytte Lübker Spa.
  • En entrébillet giver adgang til både spa- og fitnessfaciliteter i op til 3 timer (inkluderet tid til omklædning).
  • Af hygiejniske årsager er det meget VIGTIGT, at du følger badereglerne før og under dit ophold.
  • Ligeledes af hygiejniske årsager er det ikke tilladt at medbringe egne produkter i spa’en. I vores shop ved receptionen har vi et bredt udvalg af selvbehandlingsprodukter, og vi guider dig meget gerne med vores råd om, hvordan og hvornår produkterne kan bruges under dit ophold i spa’en.
  • Ophold i badene er på eget ansvar.
  • Du får udleveret kåbe og håndklæde i receptionen ved ankomst. Ekstra håndklæde kan lejes, og du kan tilkøbe slippers til 30,- kr.
  • Du skal bære badetøj.
  • Håndklæder, kåber osv. bedes venligst ophængt på knagene.
  • Det er ikke tilladt at nyde medbragt mad og drikke.
  • Hele spaområdet er røgfrit – dette gælder også vildmarkskarrene på rooftop.
  • Der må ikke medbringes store tasker o.lign. i spa-området. 
  • Vi anbefaler, at du lader din mobil ligge i omklædningsrummet. Tager du telefonen med, er det på eget ansvar – og skal den være lydløs, så den ikke forstyrrer andre gæster. Skal du besvare et opkald, henviser vi til omklædningsområdet.
  • Det er tilladt at tage nogle få mobilfotos, men det skal gøres diskret. Der må under ingen omstændigheder tages billeder af andre gæster uden deres samtykke.
  • Husk at drikke masser af vand under og efter dit besøg, der findes spabuffet både i behandlerloungen og i pejsestuen.

 

Wellness Denmark

Lübker er med i certificeringsordningen Wellness Denmark – din garanti for wellnessoplevelser på højt niveau.