Vandsjov for hele familien
Slip dit indre legebarn løs i vores fantastiske Subtropiske Bad, hvor vandet altid er varmt, lige meget om det sner eller regner udenfor. Her kan både unge og gamle more sig i flere timer med de mange sjove vandaktiviteter, men særligt for mindre børn er Subtropiske Bad en overskuelig oase, hvor de kan hygge sig.
En overskuelig oase med plads til afslapning for mor og far
Få et sus i maven med en tur i vores vandrutsjebane, som ungerne har lyst til at prøve igen og igen! Eller lad dit barn udfolde sig i vores morskabsbassin eller børnebassinet, hvor vandet er 32 grader varmt. Her kan du trygt observere og følge med i børnenes leg fra en liggestol tæt på.
Læn jer tilbage i vores store varmtvandsbassin med bobler, hvor vandet er 90 cm dybt og 34 grader, eller hop en tur i saunaen, hvor I kan blive varmet helt igennem.
Faciliteter i Subtropisk Bad
- Morskabsbassin, 94-131 cm dybt, 32 grader (34 grader om mandagen)
- Vandrutsjebane
- Stort varmtvandsbassin med bobler, 90 cm dybt, 34 grader
- Børnebassin, 41 cm dybt, 33,5 grader
- Hvileområde med liggestole
- Sauna
- Omklædningsfaciliteter
1 times svømning KUN 35,-
Svømning for de morgenfriske
Onsdag, torsdag og fredag kan du tage en gang morgensvømning i Subtropisk Bad fra kl. 8.00-9.00.*
Start dagen med en lækker dukkert – evt. efterfulgt af afslapning i saunaen.
Prisen er KUN 35,- kr. pr. gang.
*Tilbydes ikke i ferieperioder og på helligdage.
Første søndag i hver måned samt i skoleferier
Familie Spa
Vi tilbyder vi Familie Spa hver første søndag i måneden samt på udvalgte dage i skoleferier kl. 9.00-14.00. Her kan hele familien nyde godt af både Subtropisk Bad OG vores lækre spafaciliteter.
Krav til vores yngste badegæster
Husk både badeble OG blebadebuks til de små
For at sikre et rent miljø for alle og forhindre nedlukning af bassinet, påkræves det, at babyer og blebørn altid bærer både badeble og en tætsiddende blebadebuks godkendt til formålet.
Vi anbefaler gerne Happy Nappy™ – testet som den mest pålidelige og sikre løsning til at forhindre lækager i vandet.
Eventuelle fækalieuheld vil medføre øjeblikkelig nedlukning af bassinet, indtil vi ved hjælp af omfattende rengøring og målinger kan bekræfte, at vandet igen er helt frit for bakterier.
Vi takker for forståelsen.
Både badeble og blebuks kan købes i shoppen.
Vigtig information
Betingelser
- Tidsbestilling er ikke nødvendig. Der er plads til 60 personer, og vi lukker ind efter først til mølle-princippet.
- Der er ikke livredder eller opsyn i Subtropisk Bad. Ophold og badning sker således på eget ansvar.
- Børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen (min. 18 år).
- Børn over 12 år kan bade alene, hvis en voksen skriver under på, at badning er på dennes ansvar. Underskriftsblanket findes i receptionen.
- Af hygiejniske årsager er det meget VIGTIGT, at du følger badereglerne før og under dit ophold. Dvs. grundig afvaskning af hele kroppen uden badetøj og efter toiletbesøg samt hårvask med shampoo.
- Blebørn skal ALTID bære badeble OG tætsiddende blebadebuks godkendt til formålet. Begge dele kan købes i shoppen.
- Hovedspring eller løb er ikke tilladt.
- Rutsjebanen må kun benyttes af 1 person (over 6 år) ad gangen. En voksen kan på eget ansvar medbringe et barn over 3 år foran sig.
Mobiltelefoner
Vi anbefaler, at du lader din mobil ligge i omklædningsrummet. Tager du telefonen med, er det på eget ansvar – og du bedes tale dæmpet for ikke at forstyrrer andre gæster.
Billeder må under ingen omstændigheder tages på steder, hvor der er risiko for, at andre gæster ufrivilligt kommer med på billedet.
I weekender og skoleferier kan der forekomme ventetider i Subtropiske Bad. Mens I venter på at få adgang, kan I slappe af med en kop kaffe eller en forfriskende is.
Familie Spa
Den første søndag i hver måned + på udvalgte dage i skoleferier åbner Lübker Square for Familie Spa, hvor både store og små kan få slappet af i vores dejlige spaområde. Hop i spabadet og få løsnet op i muskulaturen, nyd et dejligt fodbad side om side eller læs en bog sammen i vores pejsestue.
Prisen er pr. barn/voksen og gælder kun ifølge med barn under 15 år
Børnefødselsdag
Hold den fedeste fødselsdag i Subtropisk Bad. Start med vandleg i bassinerne og en tur i rutsjebanen. Når sulten melder sig, er fødselsdagsbordet dækket. Efterfølgende er der mulighed for at brænde energi af på boldbanen.
Prisen gælder ved min. 8 personer,
Subtropisk Babyhygge
Kom og mød andre babyer og deres forældre i Subtropisk Bad hver mandag, hvor vi har skruet ekstra op for varmen af hensyn til de helt små. Vi har masser af babyvenlige legesager - fx skumdyr, skumnudler, flydeplader, armvinger og vandkander.
(Prisen dækker en baby 0-12 mdr. + en voksen)
Square Café
Skulle sulten melde sig, kan I bestille lækre og børnevenlige retter i vores frokostcafé.